Information

Tænker du på, om din gamle fjernvarmeveksler skal skiftes, eller overvejer du at skifte til fjernvarme, så kan den nye fjernvarmeveksler med fordel leases hos Skive Fjernvarme.

Skive Fjernvarme tilbyder nuværende og nye forbrugere, at de kan lease en ny og effektiv fjernvarmeveksler med vejrkompensering. Se eks. på leasingaftale.

Leasingprisen for et typisk parcelhus med 2 strengs anlæg under 175 m² er 1.260 kr./år inkl. moms. Denne betales sammen med a conto raterne og udgør 210 kr. inkl. moms pr. rate (fra 2020). Ved større ejendomme beregnes leasingprisen individuelt og afviger fra ovenstående.

Fjernvarmeveksleren til enfamiliehuse er typisk en Termix type VVX-2-2 Plus udstyret med vejrkompensering og energibesparende cirkulationspumpe. 

I leasingaftalen indgår et servicebesøg hvert 2. år inkl. nødvendige reservedele.

Fjernvarmeveksleren skal monteres af en af Skive Fjernvarme godkendt VVS-installatør. 

Du skal selv vælge VVS-installatør, indhente pris på opsætning af veksleren, og selv betale VVS-installatøren for installation af fjernvarmeveksleren. Arbejdslønnen er fradragsberettiget under håndværkerordningen.